Braiserede svinekæber med parmaskinke, bagte hvidløg porer og salvie

 

Ca. 800 gr. svinekæber 12 stk.

12 skiver parmaskinke

2 stk. porer

4 stk. hele hvidløg

1 bundt salvie

4 dl. piskefløde

1½ l. vand

Lidt olie

2 skiver lyst hvedebrød

Salt og peber

Start med at skære senerne af svinekæberne eller få slagteren til det, derefter brunes svinekæberne i lidt olie og kommes i en gryde med 1½ l. vand og 1 tsk. salt, kæberne skal simre i 2 - 3 timer. Tag dem op når de er møre og sigt suppen over i en ren gryde. Tilsæt piskefløden og kog ned til der er ca. ½ l. tilbage. De to skiver brød skæres fri for skorper (skorperne skal ikke bruges), brødet hakkes fint og drysses i den nedkogte suppe som skal simre yderligere til den har konsistensen man ønsker. Derefter smages til med salt og peber.

Porerne renses og skæres i tynde skiver. De vendes i suppen (som nu minder om en ragout), lige inden den serveres.

De tynde skiver parmaskinke rulles om hver enkelt svinekæbe og bages let, til de er sprøde, i ovnen ved 180° i ca. 10 min.

Hvidløget deles i fed, men lad skallen blive på. Kom hvidløgene i en bradepande med lidt olie og salt, bag dem i ovnen ved 180° til de er gyldne. Derefter pilles skallen af. Når hvidløg er tilberedt på denne måde er de milde og man kommer ikke til at lugte af dem.

Salvien skylles og plukkes i grove stykker. Lige inden serveringen vendes salvien i suppen med porerne.

Suppen anrettes i dybe tallerkner, derefter svinekæberne og hvidløgsfed drysses over med let hånd.